ET STOLT NORTEC SPONSORAT

Beskrivelse

Den danske ultracyklist, Michael Knudsen cyklede 5.000 km på 10 døgn. Distancen blev tilbagelagt på en hometrainer, næsten uden afbrydelser. Foran sig havde Michael det virtuelle træningsunivers, Zwift, og cyklen var placeret på en specialdesignet Rock’r Plate, for mere bevægelighed. Eventen var et skørt påfund, af Michael selv og blev gennemført i shopping centret, Fields, mellem den 28. oktober til den 6. november.

31-årige Michael Knudsen er vant til at presse sig selv til det yderste. Han har fem Ironmans på CV’et og i 2017 gennemførte han verdens længste cykelløb, Red Bull Trans-Sibirian Extreme. Et løb, på mere end 9.100 km fordelt på 15 etaper over 25 dage. Michael gennemførte løbet som nummer to i samlet tid og er den første dansker nogensinde, som kom i mål på dette løb.

Michael Knudsen’s næste udfordring bliver RAAM, som er et ultra marathon cykelløb tværs gennem USA. Løbet er bland de bedst kendte og længste årlige udholdenheds begivenheder i verden. Det kræver en fantastisk god form at være i stand til at gennemføre denne ekstreme udfordring og for Michael betyder det benhård træning på alle tider af døgnet.

Den flotte præstation gælder derfor, som en opvarmning og træning, til verdens mest prestigefyldte ultracykelløb RAAM, Race Across America, som Michael Knudsen er blevet udvalgt til at bestride til næste år.