Egholm Park Ranger 2150

Beskrivelse

Park Ranger 2150 med Stage V motor

Fokus på ydeevne og komfort
Med opdateringen til Stage V motorer har vi fokuseret på at forbedre både maskinen ydeevne og operatørens brugeroplevelse. Den nye Perkins-motor på 26 HP er således mere energieffektiv, fordi den kører med cirka 600 omdrejninger pr minut mindre end den foregående Stage IIIB motor.

Det lavere omdrejningstal påvirker ikke ydelsen – tværtimod. Motoren udvikler mindre støj og færre vibrationer og giver bedre brændstoføkonomi. Vi har også optimeret maskinen med en ny hydrostat.

Alt dette skal sikre, at du får mest muligt ud af din maskine, og at du samtidig har både kraft og vejgreb til alle tænkelige opgaver året rundt. Med kompakte dimensioner og stor manøvredygtighed har du let adgang til snævre passager og steder i forbindelse med alle typer af grøn vedligeholdelse, vinteropgaver og fejeopgaver.

Med denne type fremsynet teknologi kan Egholm desuden leve op til alle de mest strikse udledningskrav for dieselmotorer.